Nivo

Nivo er en minimalistisk væghylde, der er designet af Böttcher og Kayser for Gejst. Hylden har et rent og fokuseret design uden overflødige elementer, der giver hyldesystemet et svævende og elegant udtryk. Hver lille komponent er gennemtænkt ned til mindste detalje, hvad angår design, form og funktion. Der er ingen synlige skruer, og vangerne er tilført et skråt snit, så hylderne glider lige i, hvilket skaber den flyvende fornemmelse. Hylden har den perfekte størrelse til at udstille de små ting, der er en del af os, og som vi har kært. Hylden er smuk i alle hjemmets rum. Nivo fås i tre forskellige opstillinger. Alle opstillinger fås i sort og hvid.