




Nebl urtepotteskjuler stor - 2. sortering
Nebl urtepotteskjuler stor grå er en intuitiv og innovativ urtepotteskjuler, der hylder helhed og enkelthed. Nebel er det tyske ord for “tåge”, og det er i netop dette meteorologiske fænomen, Michael Rem har fundet sin inspiration.
OBS! På disse kan der være mindre ridser og luftbobler i glasset.
YDERLIGERE INFORMATION
Produktnavn: Nebl
Produktkategori: Urtepotteskjuler
Variant: Stor
Farve: Grå
Materiale: Keramik, glas
Designer: Michael Rem, 2017
Mål: Glas: Ø: 24,5 cm, H: 30 cm. Base: Ø: 11,7 cm, H: 13 cm
Nebl repræsenterer fornemmelsen af den fredfyldthed og ro, der opstår, når alt er pakket ind i fyldige gråtoner og absolut stilhed på en tåget dag. Simplicitet, emotionalitet og nytænkning er mantraer i Michael Rems designfilosofi, hvilke forvandles til konkrete idéer på baggrund af inspiration og indtryk fra hverdagen. Om Nebl udtaler Michael Rem: ”At gå en tur på en tåget morgen og føle den friske luft i lungerne. Vand kondenserer på din hud. Kun slørede silhuetter omkring dig definerer grænserne for din nuværende verden. Der ligger ingenting bag grænserne. Kun fantasi og forestilling. Tågen skjuler alt det unødvendige, men afslører perfektionen i de simple ting”.

Designer
Michael Rem
Designer Michael Rem bor i Berlin og blev uddannet fra Kunstakademiet i Tyskland i 2009. Han har arbejdet på flere projekter for kendte designfirmaer, inden han i 2012 startede sit eget studie. Michael Rem indledte i 2017 det første samarbejde med Gejst. Et frugtbart samarbejde som siden har kastet mange designs af sig.