Luno er en skammel, der forener form, funktion og håndværksmæssig præcision. Designet af Jens Fager, udforsker Luno balancen mellem lethed og stabilitet med sin karakteristiske buede silhuet og gennemtænkte konstruktion. Ved at kombinere innovative bøjningsteknikker med en enkel samlingsmetode har Fager skabt en skammel, der er både praktisk og æstetisk raffineret.
Navnet Luno stammer fra "Luna", som betyder måne. Skamlen er visuelt inspireret af månens faser, hvor dens form kan opfattes som en tiltagende og aftagende måne, der smelter sammen i ét harmonisk design.
Luno er udviklet til at fungere fritstående i et rum eller diskret placeret langs en væg. Dens organiske form giver et naturligt flow i indretningen, mens de omhyggeligt udvalgte materialer understreger dens solide kvalitet. Skamlen fås i tre elegante varianter: en mørk eg med mørk beige tekstil, en klassisk egetræsversion med beige tekstil og en sofistikeret udgave i sort eg med sort læder. Uanset kombinationen er hver model skabt til at passe ind i forskellige miljøer – fra private hjem til kontorer, hoteller og museer.
Vores smukke nye lampe kollektion designet af Thalea Schmalenberg & Kasper Friis Egelund.
Hook er en ikonisk knage inspireret af enden fra en paraply. Hook kan bruges i entreen til jakker, tasker og paraplyer. Den kan bruges i køkkenet til viskestykker og forklæder. Eller den kan bruges i badeværelset til håndklæder, badekåber samt som tjener i soveværelset.
Hook knage findes i 2 str. og kommer i eg, sort eg eller valnød og der findes 3 typer beslag: messing, krom og sort.
Nivo er en minimalistisk væghylde, der er designet af Böttcher og Kayser for Gejst. Hylden har et rent og fokuseret design uden overflødige elementer, der giver hyldesystemet et svævende og elegant udtryk. Hver lille komponent er gennemtænkt ned til mindste detalje, hvad angår design, form og funktion. Der er ingen synlige skruer, og vangerne er tilført et skråt snit, så hylderne glider lige i, hvilket skaber den flyvende fornemmelse. Hylden har den perfekte størrelse til at udstille de små eller store ting. Hylden er smuk i alle hjemmets rum.