Böttcher & Kayser

Böttcher & Kayser er et designstudie baseret i Berlin, grundlagt af Moritz Böttcher og Nikolaus Kayser i 2007. Designerduoen er blevet tildelt adskillige priser og awards, såsom the Interior Innovation Award samt en række iF Design Awards og Red Dot Awards – heriblandt prisen ‘Best of the Best’ i 2013. Deres projekter er blevet udgivet i bøger og magasiner verden over.

Moritz Böttcher og Nikolaus Kayser om design:
“Hverdagen er omgivet og ledsaget af design. Design er et udtryk for personlighed, en refleksion af samfund og kulturhistorie. Vi ser muligheder, nye fortolkninger og alternative løsninger i alle hverdagens små udfordringer. Vores mål er at skabe simple, men originale produkter, der løser en kompleks opgave på en subtil og funktionel måde. Det er afgørende at teknik, materialer og æstetik arbejder med hinanden. Vi holder af design, der bryder med det trivielle og som har et strejf af begrænset tilstedeværelse i dets eksistens.”

Designerduoen har designet væghylden Nivo, serveringsserien Galet, væguret Momentt og væglysestagen Glim for Gejst.